Det var jo dér, ‘You Got Mail’ foregik. Og ‘Sleepless in Seattle’. Altsammen noget med at være tæt. Tæt, tæt på hinanden – på afstand.

Sådan føles det lige nu.

Vi er godt nok ikke i Seattle – men vi sidder i hver sit rum i huset og chatter hedt med hinanden. Sender sange gennem æteren – en server i … Seattle -, som den her nedenfor med Beth Hart.

For vi har besøg.
Mandens voksne søn, som er en velkommen gæst, men også har det med at campere lige foran eller ved siden af Manden om aftenen. Og så er der jo lidt langt alligevel. Næsten som Seattle.

Og da jeg spillede denne sang ved min computer, kom Manden ind, løftede mit ansigt med en finger under min hage, smilede og sagde: “Skru lige ca. 30 sekunder tilbage … og lyt!”

Og Beth Hart, min yndlingssangerinde, sang:

“I will trust you, I will let you hurt me carefully.”

…

…

Take It Easy On Me

God bless this,
God bless that.
God I’ll miss you now.

All the people left,
when the blue sky crashed
and I can’t do this alone.

I am scared to change,
To stay the same,
When I’m calling out your name.

Take it easy on me,
Take it easy on me,
I will trust you,
I will let you hurt me carefully.

Take it easy on me,
I break easily and
this l’il butterfly will learn to fly
eventually.
God take it easy on me.

When I talk like that,
When I tear me apart.
When I raise my voice,
I break my heart.

But if I gave it up,
let the wall come down,
Would you take my hand?
Would you show me how?

I don’t know my place,
I don’t know my own face,
Just the lines I can’t erase.

No, I was never one to lean on.
Fighting this war against the wind.
When I find ground to rest my feet on.
I will lay my weapons down.

Beth Hart

Duften, følelsen, energien, relationen, lyden, saften … overgivelsen.

Ord kan slet ikke omfatte følelsen. Selv når ordene betragtes som klæder løst hægtet på oplevelsen, er ordene få og utilstrækkelige.

Accept.

… er nok det ord, som kommer nærmest.

Accept. Begge veje. Og tilstedevær.

Lige nu.

…

Hver dag fodmassage for at løsne stramheden, som gør senerne så spændte, at krampen altid ligger lige under overfladen. Hver dag fodmassage for at løsne den kontrol, som spændingen holder fast.

Og hver berøring kræver koncentration for at slappe af og tage imod. Lade den synke ind. Give slip.

Overgivelse.

…

Hengivelse.

I ny og næ glæder Han sig over ikke at være bagud på nogen af disse konti.

Nyd for eksempel følgende, helt dugfriske ordveksling.

[På TV ser man Dronning Margrethe blive udnævnt i 1972]
Han: Det så jeg på fjernsynet dengang. Hmmm …. da var du fem år gammel.

jeg: Jeg har så mange gange stået på Rådhuspladsen og vinket med Dannebrog, når Dronningen havde fødselsdag.

Han: Var det ikke lidt ærgerligt, når nu festen var på Amalienborg Slotsplads?

jeg: … [bølgemund] …

Indsæt hjertelig latter ad libitum.

Jeg var til en stor og betydningsfuld konference med hundredevis af deltagere i salen. Jeg var en del af panelet, der var placeret på et podie med front mod salen. Der var adskillige, meget kendte talere og hele konferencen blev filmet.

Emnet var så ubegribeligt kedeligt, at jeg sad og glippede med øjnene, mens jeg kæmpede for at holde mig vågen.

Det var først senere, da jeg så den sammenklippede film, at det gik op for mig, at kameraet havde været rettet mod mig, da jeg faldt i søvn. Sekvensen var blevet brugt som indledning.

Man ser mit hoved langsomt glide forover ned mod mikrofonen. Da jeg rammer den, åbner jeg munden og tager den ind, mens tavsheden sænker sig over hele salen. I søvne lader jeg den af tre omgange glide dybere ind mellem læberne, indtil den forsvinder helt.

Derefter blev der klippet til en af hovedtalerne. En god bekendt iøvrigt.

Drømme kan blive til virkelighed og virkelighed til drømme. Denne her var en virkelig drøm, jeg havde Nytårsnat. Den har vi grinet meget af siden.

Godt nytår  :-)

Det var Hans startlinje, som skulle sætte mig i gang med at skrive om den seneste trance og den trigger, som Han efterhånden har installeret i mig.

Han tager hånd om mig – og jeg overgiver mig mere og mere til hans ord og hans stemme. Han planter triggere i mig, som sætter automatiske reaktioner igang i min krop.

Det handler om accept.
Om at give ansvaret fra mig og acceptere, at jeg bliver taget-hånd-om af et andet menneske. Af Ham, som er tilliden værdig.

Det er jo ikke meningen, man skal forstå sin trance eller sin suggestion. Det er meningen, at man bare skal overgive sig til den. Og derfor er det ret svært at skrive om. Faktisk tror jeg, at jeg må nøjes med at skrive, at det virker.

Det sker.

…

Lad os favne livet, lyset og glæden.

Kærlig hilsen fra mig
til dig.

Læs her.

…

Interessant.
Så må jeg være vaccineret nu …

God fornøjelse ;)

…

BT skriver:
“Både mænd og kvinder vil gerne parforholdet. Men opmærksomheden rettes mod andre, hvis de basale behov ikke bliver dækket derhjemme.

Kvinderne går ud, når tavsheden derhjemme ligger tyk som en mur mellem ham og hende. Mens det typisk er mangel på sex, der sender manden på jagt efter en affære.

- Kvinder tænder med ørerne og får lyst til at gå i seng med en anden, fordi han taler til hende. Kvinder går efter sex, men også bekræftelsen ved at vide, at de er smukke og skønne og fantastiske, siger hun.

Mændene har typisk forsøgt at få mere sex hos konen eller kæresten, før han bliver utro.

- Han har spurgt hende, hvad han skal gøre for, at de kan få længere, oftere og bedre sex. Men ser det ikke ud til, at kvinden vil give det. Så går han på jagt, siger Ingrid Ann Watson. Flere mænd end kvinder mener ikke, at utroskaben betyder noget.”

…

Og lige præcis i disse to udsagn om kønnenes behov ligger løsningen.

Jeg ville ønske, at nogen ville fortælle de mænd, som der tales om her i artiklen, hvor nemt det er at få al den sex, de har brug for, når de viser konen den opmærksomhed, som hun har brug for.

Og hvad kan kvinderne så gøre? Først og fremmest kunne hun lade være med at vente på, at manden tager initiativet. Hun kunne klæde sig i lækkert tøj og vise manden, at hun gerne vil ham. Hun kunne tage hånd om sine behov og fortælle ham, at hun mangler dialogen og savner at føle sig smuk … for ham.

Men jeg tror faktisk dybest set, at manden har en væsentlig del af ansvaret for at gøre noget. Misforstå mig nu ikke: Jeg siger ikke, at det udelukkende er mandens ‘skyld’, hvis det kører skævt i parforholdet. Men min påstand er, at kvinder kan glemme sex og sextrangen – OG tiltrækningen af deres mand derhjemme … hvis der går så meget hverdag i parforholdet, at hun ikke længere føler sig smuk, skøn og fantastisk. Kvinden har ikke nødvendigvis den trang til sex, som manden har. Hendes sexualdrift er ikke nødvendigvis så påtrængende, som mandens er efter en periode uden sex. Hun kanaliserer i stedet sexdriften ud i omsorg for børn, venner og familie eller i arbejde, andre interesser.

Når manden i desperation spørger, hvad han skal gøre for at få et bedre sexliv, ser hun på ham og har måske en lang, indre dialog: “Skal jeg nu også sørge for ham? Hvad med, om han sørgede lidt for mig? Han kommer bare her og forlanger sex og jeg bestiller ikke andet end at sørge for ham og børnene.”

Sådan en indre dialog er … dødbringende.
For hende, for ham, for det ‘os‘, som skulle være så intimt og nært.

I’m sorry to say … til jer mænd: Jeg tror altså, at det er jer, som har  bolden … mest.

Det er en Mand, som skal tage hånd om sin kvinde. Om hendes behov for at føle sig fantastisk … for Ham. Så får Han al den nærhed og sex, som Han har brug for.

Den gode spiral er igang.
Og ingen af dem, hverken Han eller hun, har brug for at tilfredsstille grundlæggende behov ved at være ‘utro’. For de får deres basale behov dækket i parforholdet.

…

Læs hele artiklen her.