Dagen er vores.

Hele dagen uden tøj. Manchetter på håndled og ankler. Halsbånd, det nye.
Manchetterne forbundet af kæde, som hæmmer bevægelsesfriheden. Stramt.
Morgenkaffen serveres som altid. Morgenmad til os begge.

…

Kærtegn over hele kroppen.

Suger mine bryster. Uh!
Rislende gennem kroppen.

Sove.

…

Kæden fastgjort til skabet. Lang nok til at nå sengen og i den anden retning lang nok til at nå computeren.

“Jeg kører lige lidt. Køber ind til vores aftensmad. Imens kan du vænne dig til at være stille.”

Bidslet på. Stramt. Døren lukkes, men låses ikke.

Han er gået.

…

Stilhed. 

Læser lidt i sengen. “Kinked Sober” – som jeg endnu kun er i begyndelsen af. Handler vist om Fem Dom – som ligger noget udenfor min interesse. Læser alligevel. Han kan lide den.

Svært at synke med bidslet i. Hjælper at ligge på ryggen.

…

Rejser mig fra sengen. Svært uden fuld mobilitet i hænder og fødder. Tripper ind til stolen og computeren. Tjekker mail. Surfer lidt rundt. Suger luften hårdt ind gennem munden for at undgå at savle udover bidslet. “Han ville sikkert nyde at se mig sidde her med mundvand ned ad kroppen”, tænker jeg. Men kan alligevel ikke lade være med at suge det ind. Synke det.

…

“Hej, min kvinde.”

Hans stemme når mig gennem tankesløret i halvt sovende tilstand. Han er tilbage. Ønsker mig ved bordet igen.

En karaffel vand og et glas er klar. “Drik dette vand indenfor 35 minutter.”

Han lægger sin mobiltelefon med nedtælling, som allerede er igang. Jeg surfer imens. Af angst for at glemme tiden skynder jeg mig at drikke det. Der gik kun 18 minutter.

“Flot, min kvinde!” Han lyder stolt og glad.
“Så kan du klare dette her på 20 minutter.”

Han fylder karaflen op igen og stiller den foran mig. Jeg ser fortvivlet op på Ham. Mener Han virkelig det?

“Du er fri til at bestemme, at du hellere vil have bidslet på igen”, smiler Han.

…

Seks minutter før tid er liter nummer to drukket.

“Meget fint. Jeg er meget tilfreds”, lyder Hans stemme.

Får igen valget mellem bidslet eller liter vand nummer tre. Denne gang på en time.

Vælger vandet. Igen.
Svært. Kan ikke.

…

Tissetrangen er påtrængende nu. Første gang, jeg skulle tisse, fik jeg lov til at sidde på hug i brusekabinen, mens Han observerede. Denne gang får jeg lov, stående i brusekabinen. Ham siddende på måtten, rygende. Han smiler opmuntrende.

Det lykkedes. Presset var for stort.

…

Han har lavet skøn aftensmad, mens jeg kæmper med vandet. Tre liter ialt. Det har jeg aldrig gjort før. Der er ikke plads til mere!

Han forbarmer sig, skænker et glas rødvin og drikker selv et par glas vand af karaflen. Jeg nåede at drikke ca. 2/3 af det.

“Nu skal du lægge dig på sengen, så vi kan genopfriske mit mærke på dig.”

Alle tanker flakser rundt i mit sind. Nej? Nej, vel?

“Jamen, hvis det skal tatoveres, skal det vel ikke være på et åbent sår?”, spørger jeg håbefuldt.
“Skal det da det?”, spørger Han med et glimt i øjet. Det har været Hans ønske længe. Jeg har undslået mig. Igen og igen.

“Øhm … “. Kan ikke svare.

…

På maven.
Lyden fra en syngende bowle flyder i rummet.
Hans T-shirt over hovedet. Duften af Ham, berusende.

Hænder kærtegner mine baller.

Slag. Floggeren rammer igen og igen. Hårdere og hårdere. Hitachien vibrerer nådesløst fast mod mit skød.

Overvældende!

…

Skar sit mærke igen. Overstimulerede sanser og mine lyde blander sig med den syngende bowle og Hitachiens vibrationer. Følelse overalt. Tårer. Ekstase.

…

Hænder, svalende, kærlige hænder. Tilfredse lyde fra Ham.

Så floggeren igen. Besejler mærket.

Jeg er Hans kvinde.

…

Hænder lægger mig på siden, Hitachien mellem mine ben. Hans læber om min brystvorte. Han suger, mens følelsen bølger ind over mig.

Til Han skubber mig om på ryggen.
“Nu trænger du til at komme over kanten.” 

Fingre finder punktet dybt inde. Vibrationerne er ubønhørlige i mit skød.

…

Og jeg kommer. Stærkt, dybt, altomfattende.

Voldsomt.

…

Mens Han trænger ind, hårdt. Tømmer sig.

I mig.

…