Kyria skrev til mig – efter sit eget spændende indlæg om deres første klubbesøg her … at hun gerne ville læse om min første swingerklub-oplevelse. Jeg dykkede ned i gemmerne og fandt den historie, som jeg kunne huske, jeg skrev dagen derpå – hvor alting endnu var ubearbejdet, ufordøjet.
Historien er derfor skrevet i koncentrerede glimt af sanseindtryk – og når jeg nu genlæser den selv, kan jeg stadig huske, hvor overvældende en oplevelse, det var dengang. Manden havde valgt, at vi skulle besøge klubben en aften, hvor der var toga-fest med vin og buffet og da vi kom ind i klubben, var stemningen allerede glad, varm og festlig. En supergod måde at debutere i det univers!
Here I go:
…
“Vi kyssede lange, dybe, våde kys. Duften og følelsen af Mandens krop mod min var berusende. Hans stemme. Hans læber. Mine læber og tunge mod hans. Opslugt i et langt lystfyldt øjeblik, da jeg pludselig mærkede en hånd på mit lår.
Mine knæ blev stilfærdigt skilt og læber bevægede sig op af mit lår og fandt min klitoris. En tunge – men jeg kyssede Manden! Flere hænder. Jeg blev berørt på hele kroppen af mange kærlige hænder.
Vi taler om at møde andre mennesker intimt. Det har vi aldrig prøvet før. Aldrig. Jeg har aldrig været sammen med en anden kvinde og kun en gang sammen med mere end en mand. I aftes besøgte vi for første gang en swingerklub.
…
Et andet par, der elskede ved siden af os, rakte afslappet ud efter os fra tid til anden. Andre kom til.
Pigen bevægede sin tunge inden i mig. Hendes mand rørte og pirrede mine brystvorter. Jeg holdt fast om Manden, som om jeg var bange for at miste mig selv. Han brummede stille til mig: “Jeg er hos dig, Skat. Alt er i orden.”
Så gav jeg slip. Ikke på ham. På mig selv.
De følgende fem timer er tågede i min erindring. Mit indre fotoalbum er faldet på gulvet. Jeg var så høj på sex så længe, at jeg kun kan vise de bedste billeder og ikke i den rigtige rækkefølge.
Pigens mand tog del i den beslutsomme opmærksomhed, hun gav min klitoris. Jeg svævede allerede, da han trængte ind i mig. Hænder, læber, tunger rørte mig overalt. Jeg sad oven på Manden, der tog mig bagi, mens den fremmede – en meget hensynsfuld fyr, som vi havde talt med i baren – fortsatte dybt inde i mig.
Med sagte stemme fyldte han også mine ører og min opmærksomhed. Kontakten var fuldbyrdet. Der var ikke behov for overgivelse. Han løftede mig på en bølge af verbal tilbedelse.
Vi havde danset. Bare mig og Manden. Dirty Dancing. Mood Music. Soul Food. Jeg havde lavet æggende ottetaller med hofterne. Strøget mig selv op ad Mandens erektion.
Han fylder min mund. Jeg bliver taget i begge ender af to mænd og en pige har fat om mine brystvorter med munden.
Den atletiske blondine rejste sig fra sofaen. Hun greb brunetten ved hånden og sagde: “Jeg tager dig. Jeg tager dig så godt, at du aldrig glemmer det. Kom, Hans Kvinde. Hjælp mig med at gøre det uforglemmeligt for hende.” Brunetten sukkede og vred sig under os begge to. Hun løftede benene op, mens to sæt læber og fire hænder bevægede sig overalt på hende og i hende. Hendes skød var fyldigt, fast og fugtigt. Hun smagte friskt og hendes vagina strammede omkring min pege- og langefinger.
I mellem dybe tungekys hviskede jeg til hende: “Giv slip … du er så smuk … lad det komme … kom … det er OK.” Måske sagde jeg i virkeligheden det, jeg selv trængte til at høre. Efter en kort og lattermild pause vendte de to piger sig mod mig. Jeg lagde benene omkring den blonde pige i et fast greb om hendes lænd, mens hun sendte mig højere og højere op …
En høj stol med lægstøtter. Jeg sidder tilbagelænet og helt åben. Manden knæler foran mig, slikker mig og bevæger tre eller fire fingre ind mod mit G-punkt. To mænd i døråbningen masturberer stille. En voldsom erektion presses ind i mig. Jeg gisper, mens jeg fastholder Hans blik. Ekstase.
En pige ligger alene på en seng foran mange tilskuere og kærtegner sig selv. Tre fyre slutter sig til hende og sender hende i kredsløb flere gange. Hun deler ud af sin krop til dem. Hendes øjne er blanke og hendes smil er varmt.
Det første par tager deres del af os. Hun slikker Manden, der sidder på sine ben. Jeg bliver fyldt af en ny erektion, der først pumper i min mund og dernæst i min kusse. Jeg kysser hende og smager Manden i en anden kvinde. Han kysser hende og fanger min duft.
Lydene stiger og falder omkring os. Hæsheden i uforståelige, maskuline brøl. Først en kvinde – og dernæst endnu en – der stiger i tone og intensitet. Kroppe, der føler og tænker. Refleksioner er i spejle, ikke til sind.
…
Jeg havde mindst tre mænd og fire kvinder så tæt på mig, at jeg trak vejret gennem deres intime behåring, hvis der ellers havde været nogen. Jeg blev berørt, slikket og rent ud sagt kneppet så hårdt og så længe, at jeg ikke længere kunne styre mine muskler.
I den dæmpede belysning i denne dionysiske klub gjorde jeg op med min moral. Kastede mig selv i grams og kom tilbage og ud igen som en glad, fri og særdeles tilfredsstillet kvinde.
Manden var med mig hele vejen. Midt under det hele mistede jeg følingen med, hvor han var og rakte hånden ud i blinde. Han greb den omgående og holdt mig fast, varmt, kærligt. Han var der. Hele tiden. Han er hos mig nu. Vi elsker hinanden. Sammen møder vi nu andre par på nøjagtigt samme måde, som ét menneske møder et andet.”
Sikke en fantastisk oplevelse og så den første gang. Det fortæller mig, at man trods alt kan være heldig med lækre sensuelle oplevelser i swingermiljøet.
Hmm… får lyst til at tage hende med i klub!
@ BM,
Yup … det var en fuldkommen overvældende og fantastisk oplevelse. Senere har vi så haft mere blandede oplevelser – men de første gange var faktisk rigtigt gode. Jeg er overbevist om, at det havde meget at gøre med, at rammen var en fest, så alle var indstillet på at feste (udover sex-elementet).
Go for it
Meget medrivende og dejlig fortælling. Jeg er dybt dybt misundelig. For din fortælling beskriver præcist det vi drømmer om, en dionysisk festlignende seance, hvor hænder, munde, kroppe, køn og lyst mødes i et nydende opslugende flow. Men det er desværre meget langt fra, det vi har fundet, når vi har besøgt en swingerklub.
Bl.a. derfor har vi snakket meget om at forsøge os til en fetishfest, hvor det visuelle og stemningsfulde er i højsædet.
Tak fordi du berettede :0)
Kære Kyria,
vi har også forsøgt at genfinde det en del gange – men uden held. Jeg tror efterhånden, at det er vigtigt for udbyttet af den slags aftner, at der er et tema.
Toga-partyet *var* en fest. Den aften *føltes* som en fest – og derfor var alle folk indstillede på at skulle til fest med fri sex som mulighed og krydderi. Selv de enlige, normalt tavse mænd kunne tale den aften
De efterfølgende gange, vi besøgte den klub, mødte vi mennesker, som også havde været med til festen – og så bar stemningen fra dengang. Til sidst var der gået så lang tid, at festen var glemt – og det var vist da, at vi syntes, det begyndte at blive kedeligt.
Så prøvede vi at skifte klub … samme oplevelse. Og vi ærgrede os lidt over, at de enlige mænd meget sjældent gjorde sig den ulejlighed at tale.
Så nu er det nogle år siden, vi har besøgt en klub.
Og med al denne snak om klubbesøg – og genopfriskningen af oplevelsen den første gang – kan det godt være, at vi gi’r det en chance mere. Jeg tror, at vi også skal prøve at gå efter en klub, som afholder et tema … så der er andet at mødes om end “bare sex”
Ha’ en pragtfuld dag!
Kh,
H.
Wauv…!! jeg kunne også godt tænke mig at komme til toga-fest nu.
@ lakajira,
det kan også varmt anbefales
Toga … Toga … Toga!
Jeg arrangerer, hvornår ville det passe jer?