Feeds:
Indlæg
Kommentarer

En erotisk dagbog.

Denne blog er en erotisk dagbog. Bloggen indeholder også nøgenbilleder.
Jeg skriver om sex og parforhold. Læser du videre, har du selv valgt det…

… sådan lød overskriften på den artikel, som for alvor vækkede mig her til morgen.

Du kan læse den her: http://www.folkets.dk/node/177

På tide. Det er den tanke, som melder sig.

På tide, at mændene tager til genmæle – på den gode måde, altså.

Nej, det er ikke i orden at hærge kvinder. Selvfølgelig ikke. Det er heller ikke i orden, når kvinder hærger mænd. På den måde kvinder gør det.

Det er på tide at tale om, hvordan vi lever sammen. Hvordan vi taler med og om hinanden – og hvordan vi har glæde af hinanden. Det er på tide at få fokus på, hvordan vi får et godt, givende, støttende, blomstrende samliv til at fungere.

På en eller anden måde er det det, min blog her handler om. Vores måde at gøre det på.

Og det er jo ikke den “eneste rigtige” måde at gøre det på. Men det er vores. Som fungerer for os.

 

Det er Ham

Det var Ham, som lærte mig at spise oliven. Store, modne, saftige, mørke oliven med sten og smag som lakrids.

Det var Ham, der som det allerførste sagde til mig: “Har du det bedre nu?”

Det var Ham, som tog initiativet og ventede på mig.

Det var Ham, som lærte mig om elskov. Alt, hvad jeg før havde prøvet, blegnede – selvom handlingen var den samme, var følelsen helt ny. Den intense glæde og dybe tilfredshed.

Det var Ham, som endelig greb min hånd, da jeg rakte ud i blinde. Ham, som var der uden tøven og uden forbehold.

Det var Ham, som blidt fik mig til at huske. Oplevelser, jeg havde fortrængt. Han var som en klippe, en mur, jeg med tryghed kunne fortælle alt.

Det var Ham, som blev ved siden af mig. Altid.

Det var Ham, som lærte mig om tillid. At stole på, at Han er der, når jeg har brug for det.

Det var Ham, som viste mig, at jeg ikke var alene. At det gode godt kan vare ved.

Det er Ham, som mærker min følelse, før jeg selv har erkendt den.

Det er Ham, som lægger et tæppe om mine fødder, før jeg selv mærker, at de er blevet kolde.

Det er Ham, som sætter et glas vand ved min sengekant, når jeg er faldet udmattet om.

Det er Ham, som altid, altid smiler, når Han ser mig. Og griber ud efter mig i søvne, når jeg forsigtigt lægger mig ind til Ham.

Det er Ham, som jeg elsker.

That Kind of Love

Ind imellem får jeg breve fra læsere af min blog. Og når jeg har formuleret et svar, kan det godt ende med at blive et blogindlæg. 

Kære XXX.

Tak for dine smukke ord. Det er helt overvældende at høre om din reaktion på min blog. Når jeg skriver, tænker jeg ikke på, hvordan læserne af bloggen mon vil reagere eller de følelser, min beskrivelse vil vække. Jeg skriver for at fastholde øjeblikkene og tankerne.

Kun på én måde tænker jeg over, hvad jeg skriver: I forhold til VAR. Her føler jeg det nødvendigt at tage højde for, at det er tabu-belagt. Og det er ærgerligt. Jeg har meget lyst til at skrive om det – for også at fastholde de øjeblikke. Men – der er for mange barrierer i forhold til det.

Jeg har efterhånden lært, at mine ord på bloggen kan give andre håb. Det er jeg så inderligt glad for. Det er den allerbedste side-gevinst ved at beskrive mit liv på bloggen. Jeg har jo selv været dér, hvor jeg holdt godt fast i den tanke, at “det måtte da findes.”

Og så fandt jeg det. Det mest fantastiske er, at det ikke fader, at vi stadig er nyforelskede efter 15 år, at vi stadig har et stort behov for at være sammen.

Jeg håbede, det eksisterede, men jeg turde ikke tro på det. Men det findes. Når man giver sig selv – og den anden – lov til det.

Vi fandt hinanden på en chat. Ikke en sex-chat og heller ikke et kinky-site. En helt almindelig chat tilbage i slutningen af ’90-erne, hvor en gruppe voksne mennesker kom ind sent om aftenen og bare chit-chattede. Langsomt nærmede vi os hinanden og begyndte at sende mails. Der gik et halvt år, før vi overhovedet så hinanden.

Vi lærte hinanden at kende indefra og ud. Og da vi endelig mødtes, var udseendet fuldkommen ligegyldigt, for vi var begge så forelskede i den person, vi havde lært at kende indefra, at alt andet ikke var relevant.

At udseendet så ikke var en barriere, var blot en bonus ;-)

Jeg var og er stadig taknemmelig over, at vi mødte hinanden på den måde. Allerede før vi mødtes, havde vi bygget en tillid, accept og forelskelse op – som har båret os siden.

Taknemmeligheden er også en vigtig brik. Tænk, at det lykkedes. Tænk, at der virkelig fandtes en Mand, som jeg i den grad fungerede med. Tænk, at et par virkelig kan passe så godt sammen – og passe så godt på hinanden. “Det måtte da findes”, tænkte jeg – og det gjorde det.

Det glemmer jeg ikke.

I hverdagen møder vi begge mange par, som har glemt kærligheden. De har glemt taknemmeligheden og at ingenting kommer af sig selv. De involverer sig i aktiviteter for at slippe hjemmefra og siger det ovenikøbet højt. Det gør næsten ondt indeni, når jeg hører det. Sådan skal det ikke være. Sådan behøver det ikke være.

Ræk hånden ud og vis glæden over din partner. Man får så meget igen.
Kh
hanne

Link til That Kind of Love: https://hanskvinde.wordpress.com/2009/03/27/that-kind-of-love/

Han truede med voksbehandling. I bar skræk gik jeg i gang med at fjerne alle hårene med pincet. Ét af gangen.

Av.

Det blev pænt. Helt glat og fint – og Han var tilfreds.
Men hår har det jo med at vende tilbage.
I mange år har jeg shavet og allerede dagen efter er stubbene piblet frem overalt. Med pincetten gik der 2 uger. Glad var jeg.
Så fik jeg forbud mod at shave. Pincetten blev også forbudt. Det er længe siden, jeg har været så behåret. Selv under armene var det off limit.

Hele påsken har Han ladet op til at moome mig. Med en mine, som antydede, at jeg skulle være glad, fortalte Han, at der findes en blidere metode end voks. Moom, hedder det. Jeg var bare tavs. Javel så.

‘Skal du bare blive ved med at true med det, eller?’ spurgte jeg tidligere i dag. Fluks fandt jeg mig selv liggende på et håndklæde på sengen og Ham igang med at moome.

Og det var ikke så slemt, som jeg frygtede. Kan godt forestille mig, hvordan voks-behandling må føles, men Moom praler af at være mere blid og nem at få af. Det passer! Lidt lunkent vand og rester forsvinder nemt.

Et par bandeord fløj ud af munden og jeg var tavs i lang tid. Ind i mellem syntes jeg, Han var den onde, onde Mand – men resultatet er fint og det føltes som at få hevet et plaster af. Lidt talkum på huden, sukkerblandingen (opvarmet) på huden, afrivningsklædet på, hold fast i huden – og VUPTI – af med hårene.

Vi brugte et lagen klippet i små stumper og de kan fint genbruges efter vask.

Læs eventuelt mere her (eller kig efter link i linkslisten): http://www.ren-velvaereshop.dk/haarfjerning-326/moom-oekologisk-haarfjerning-375/?gclid=CMaDtJHIqbYCFah3cAodqk4AfA

 

image

Luder for en dag

Manden ønskede at læse min tanker og følelser i forhold til denne artikel: http://blog.tidenskvinder.dk/luder-for-en-dag/

Hvordan ville det være for mig at være hende?

Historien rammer ind i en ældgammel fantasi. Fantasien handler om at være til rådighed. For sex.

Rammerne har været forskellige:

En naturist strand, hvor alt var tilladt og hvor enhver mand kunne forløse sig i enhver kvinde, han fik lyst til.
To eller flere mænd, som brugte en kvinde, som de havde lyst til.
En sommerhus-tur med flere par og med overvægt af mænd. Alt er tilladt og kvinderne står til rådighed. En mand kan tage en kvinde bagfra, mens hun tager opvasken, bare fordi han har lyst. Og der er ingen protester fra kvinden – for hun står til rådighed.

Der er ikke noget vold eller tvang i min fantasi.

Det sker, fordi forudsætningen er på plads: Det er kvindens opgave at stå til rådighed for sex. Og hun ønsker det sådan.

Så hvordan ville det være for mig at være kvinden i historien?
At være luder for en dag?

Ville jeg føle mig nedværdiget, ydmyget?

Nej. Jeg ville føle, at jeg giver noget. Kvinden i historien føler ophidselse og glæde. Jeg ville føle det samme. At jeg var en del af noget vigtigt. For det betyder noget at give glæde til et andet menneske.

Ville jeg føle skam og skyld?

Traditionelt tager kvinder afstand fra ludere. Det er en grov generalisering, jeg ved det godt – men det er den gængse opfattelse. Ludere skal vi ynke – det er synd for dem, de sælger deres kroppe for penge og det giver skader på krop og sjæl.

Og der er også den dimension, at kvinder tager afstand fra ludere, fordi de er bange for, at deres mænd kunne finde på at gå til en luder for at få den sex og intimitet, som hun ønsker at få selv. Det nærmer sig følelsen af bedrag og utroskab.

Jeg tænker, at hvis en mand går til en luder handler det om at få noget, som han ikke kan få hos sin kone. Han får tilfredsstillet et behov, som gør, at han kommer hjem til sin kone som en tilfreds mand. Grundlæggende tror jeg på, at han hellere ville have det, han får hos luderne, fra sin kone.

Men hvis det ikke kan lade sig gøre, har jeg ingen forbehold overfor, at han sørger for at få tilfredsstillet et behov.

Man kan sige, at han i stedet burde have talt med sin kone om sine ønsker. Jeg er overbevist om, at han har forsøgt. At få sex med en fremmed kvinde, som han betaler for, handler om, at han ikke ser anden udvej. Og det er bedre for ægteskabet at betale en kvinde for at få tilfredsstillet et udækket behov, end det er at indlede et forhold til en anden kvinde, som han involverer sig med følelsesmæssigt.

Jeg er ikke enig i, at det er bedrag og utroskab. Jeg er heller ikke enig i, at ludere skal ynkes, fordi det at sælge sin krop giver skader på krop og sjæl.

Det er vold og overgreb, som giver skade på krop og sjæl.

- Ikke sex og intimitet.

En luder, som har valgt sit job, tager penge for det – fordi hun sælger sin arbejdskraft. Jeg sælger også min krop … i mit arbejde. Jeg får penge for at gå på arbejde hver dag og bruge alt, hvad jeg har af energi og overskud. Jeg kan ikke se forskellen. Jeg kan ikke se, at en luder er ringere, fordi hun tager penge for at glæde mænd – end jeg, som får penge for at lave noget andet. Bottom line: Vi får begge løn for at gøre noget, som har værdi for samfundet.

Så hvordan ville jeg føle det?

Jeg ville føle det, som at være til rådighed.

Forudsætningen ville være på plads: Det ville være min opgave at være til rådighed. Givende, modtagende.

Jeg ville finde nydelse i det. I at løse opgaven, i at være noget særligt til glæde for et menneske.

Jeg ville også finde ømhed og nærhed.

For det er meget intimt at være så tæt på et andet menneske.

Intimitet og nærhed er givende.

Hverdag

Han lå med hovedet på mit lår, nøgen i sengen. Alt stod klar: Pincet, skål med varmt vand, vat, serum, cremer, vaskeklud.

Varmt, blødt frotté på Hans ansigt. Lidt rensecreme, fjernet igen med fugtigt vat. Huden varm og klar til pincetten.

Og ét for ét plukkede jeg Hans øjenbryn, rettede skægget til. Fjernede nænsomt hvert eneste vildfarent skæghår på kinder, omkring læberne, under kæben og på halsen. Små pauser med svalende, blide fingre, som masserede øm hud.

Kølende creme masseret ind i huden. Bukkede mig ind over Ham, kyssede Hans læber. Et smil, et blik og Hans læber, som fandt min brystvorte.

Min hånd gled ned og fandt Hans pung. Kærtegnede den og stimulerede pikken, til Han kom.

En opgave

Jeg fik en opgave:

“Min elskede kvinde

Soveværelset/badeværelset er vores fristed. Opgaver her under puden på sengen er mit ankomstritual. Der kan ligge mange slags opgaver til dig her. Nogen gange uhyre enkle – til andre tider meget krævende. Det vil altid være opgaver, du kan løse. Det er mit ønske, at du løser opgaverne. Afvisning eller opgivelse vil have konsekvenser. Ofte vil du få brug for din fantasi og omtanke for at regne ud, hvad opgaven er. Andre gange vil der være instrukser, der skal følges.

Opgaver skal løses med det samme, med mindre andet er angivet. Opgaver er afsluttet, når jeg siger det, med mindre andet er angivet. Løsningen af opgaver er ikke begrænset til vores fristed.

…………………………………………………………

Dagens opgave:

1. Sæt dig i Masters stol. Mærk efter, hvordan det føles.

2. Tag kameraet og se på billedet

3. Tænk som en Dominant … og udvikl en fyldig beskrivelse af:

- Hvad ser du på/i billedet af dig selv

- Hvad vil/ville du gøre med kvinden på billedet

(Husk, at du skal tænke ud af boksen, ud af dig selv, udefra.)

4. Forbered dig på at formidle dine iagttagelser og vurderinger, når vi får fred til det

5. Rejs dig og husk din beslutning om aldrig at sætte dig i Masters stol

Jeg glæder mig over dig. Jeg glæder mig til din løsning.

Jeg elsker dig.”

 

Og her er min løsning på opgaven:

Hvad ser jeg på/i billedet?

Hvad vil/ville jeg gøre med kvinden på billedet?
 

Det er mærkeligt at sætte mig i Masters stol. Det føles forkert og lidt forbudt. Som at overskride en grænse, jeg ikke har lyst til at overskride, men som jeg gør alligevel, fordi Master ønsker det.

 

Tænk som en Dominant. Hvordan tænker sådan en? I forhold til ledelse og på andre højere niveauer ved jeg det godt. Men i forhold til en nøgen kvinde, som jeg kender indefra? Svært. Meget.

 
 
Hun står på knæ på sengen. I ro, ser det ud til. Armene bag ryggen, eller rettere lænden. Hovedet er en anelse bøjet og øjnene er lukkede. Hun ser ud til at være i ro, selvom det må være en smule vanskeligt at holde balancen med lukkede øjne i en blød seng. Hun er rank og hele positionen vidner om stolthed, ro og ydmyghed på en gang. Hun er til skue og alligevel indadvendt.
 
Positionen er traditionelt submissiv. Og den vidner om, at hun ikke selv har valgt den. Hun ville ikke af sig selv have indtaget den postion. Hun har altså en tilskuer. At hun holder positionen fortæller, at hun gør det for nogen. Sin Master. Det fortæller også, at hun respekterer Ham og at hun er villig til at vise Ham den respekt at gøre, som Han ønsker.
 
Hvis jeg var hendes Master, ville jeg nyde synet. Jeg ville tale til hende om, hvad jeg ser og hvorfor jeg nyder synet. Jeg ville fortælle hende, hvad jeg ønsker for hende, med hende og hvor jeg ønsker at føre os hen. Jeg ville ønske at fastholde hende i den submissive tilstand, for hun virker modtagelig. At hun lukker øjnene viser, at hun bøjer sig, følger sin Master.
 
Hun er også stolt. Stærk. Hun gør dette for sin Master og det viser, at der er et grundlag for at føre hende.
 
Hvordan skulle det så gøres?
Her bliver det endnu sværere. Forudsætningen er på plads. Hun respekterer sin Master og hun gør, hvad Han beder hende om. Stoltheden, som lyser ud af hende, skal værnes om og kan være grundlag for endnu højere grad af submission. For hun gør det for sin Master. For sin kærlighed.
 
Jeg ved, hun er blevet mærket. En tatovering på lænden, som viser, at hun tilhører sin Master. Dette mærke er vigtigt for hende og bidrager til hendes følelse af stolthed. Hun er stolt af at tilhøre sin Master. Stolt af sit liv, sin relation. Stolt af sin Master. Anerkendelse er derfor også vigtig. Spørgsmålet må også være: Hvordan kommer hun til at føle sig endnu mere som sin Masters kvinde? Og hvordan kommer Master til i endnu højere grad at føle, at hun er Hans?
 
Tillid. Tilliden er meget vigtig. Jeg ville arbejde endnu mere med, at hun får lejlighed til at mærke tilliden. Accept af Hans beslutninger.
Hun skal trækkes tættere på ved at vide, at hun (trygt) kan overlade beslutningerne til Ham.
 
Jeg ville undersøge, hvor hun selv mener, hun har brug for at læne sig op ad sin Master. Det kunne være at tabe nogle kilo, motion eller lignende. Her ville jeg overtage kontrollen og give hende den struktur og opbakning, hun har brug for.
 
Jeg ville hjælpe hende med at lære smerten at kende ved at gøre den til “mere-følelse” og hele vejen sørge for, at hun ikke bliver utryg eller bange for smerten.
 
Jeg ville hjælpe hende med at nyde nuet gennem fx hypnose, musik og lignende – og jeg ville sørge for, at hun kom på nogle udflugter, som hun ikke vidste noget om.
 
Jeg ville gøre, som hendes Master gør.
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 67, der følger denne blog