Feeds:
Indlæg
Kommentarer

En erotisk dagbog.

Denne blog er en erotisk dagbog. Bloggen indeholder også nøgenbilleder.
Jeg skriver om sex og parforhold. Læser du videre, har du selv valgt det…

Well, noget er der om det. Så kan man mene om hende, hvad man vil – men …

http://ekstrabladet.dk/flash/udlandkendte/article1293160.ece

Forspil

Bundet.
Rebkorset.
Kjolens skørt bagtil er sat fast i korsettet på ryggen, så mine balder er tilgængelige. For Ham.

Han har lagt rebet omkring mig som et korset uden på min kjole. Derefter trukket kjolen til side under rebet, så mine brystvorter blev tilgængelige.

Han har haft mig over knæene. Smækket mig fast, og jeg vred mig og kastede mig mod den følelse, som ikke er smerte. Det gør ikke ondt. Det er varmt. Fast. Snurrende. Viste mig, at Han ville have mig.
Den anden hånd holder mig fast om nakken. Hans lyde fortæller, at jeg behager Ham. At Han kan lide det. Jeg viser Ham ved at tilbyde mine balder, at jeg er vild med både det, Han gør – og Ham.

Han sendte mig i karbad. Besked på, at jeg skulle være tilgængelig, for hvad Han end ønskede og hvordan Han end ville tage mig.

Hans pik dybt i min kusse. Bagfra. Draperet over sofaen, rakte jeg min bagdel til Ham. Hårdt.
Hans pik mellem mine læber. Ubesværet nu. Let mellem læberne, glat glidende. Han indtager min strube, min hals. Han gør mig til sin. Igen.

Skifte. Bagfra og dybt i min kusse. Varme hænder om mine hofter.

“Du skal være tilgængelig for mig, når jeg vil. Hvor jeg vil og uanset hvad jeg vil.”
Hans hænder om mine hofter. Fast. Han støder dybt og flytter sig igen til at tage min hals. Mærker ruskindspisken på mine balder. Fast. Hårdt. Han støder dybt i min hals.

Skifter. Tager mig bagfra. Hårdt. Varm hånd om nakken, trykker mig ned. Jeg giver Ham alt. Jeg er helt åben for Ham. Jeg er Hans Kvinde.

Han tager mig hårdt. Trækker sig ud. Tager mig igen i struben. Trækker sig ud.
Tager mig bagfra, bagi. Sætter sin hårde pik mod min stramme åbning og presser.
“Åbn dig for mig”. Smækker. Hårdt.

“Jeg vil have dig her.”
“Du er tilgængelig for mig.”

Han tager mig.
Jeg er Hans.
Jeg er åben.

Glædelig Jul :-)

Jeg ønsker dig en glædelig og varm jul sammen med dem, som du holder allermest af.
Og jeg ønsker for dig, at det nye år bliver positivt, bringer lykke og godt helbred.
Tak for dejligt mange gode, inspirerende timer her i blogland. Jeg håber, vi får mange flere af dem!

Flot, flot sunget … og her er en utrolig smuk udgave af Ave Maria, som jeg fandt på Forstadsfruens blog:

Jeg er vild med denne sang og videoen. Ubetinget det bedste bud på kærlighedssorg.

(Nej, jeg har ikke kærlighedssorger – men denne sang/video rammer alligevel!)

Jeg er vist ved at forstå det nu. Smæk er ikke smerte. Smæk er belønning.

Når jeg har Hans lem mellem mine læber og dybt i min hals – og mit skød flammer af begær – er smæk næsten en nødvendighed. Selv klap på kinden (små lussinger) gør mig fuldkommen salig. Jeg ønsker, at han smækker mig.

Følelse. Mere følelse. Kan man blive følelsesliderlig?
Jo – det tror jeg. Jeg kan, i hvert fald.

Når Han smækker mig, suger jeg Ham helt ind, mere intenst, mere.
Mere!

Jeg har været lang tid om at nå dertil. Måske fordi jeg forbandt smæk med afstraffelse og ydmygelse. Med magtdemonstration for magtens skyld og smæk for smertens skyld.

Sådan er det ikke … længere.

Smæk er belønning. Smæk er kærlighed, fasthed, følelse.
Smæk er intenst. Smæk betyder, at Han vil have mig. Han belønner mig. Besegler båndet mellem os.

Jeg overgiver mig til træning III

Et år med Deep Throat

DT er blevet et fast element i vores sexliv. Det er næsten et år siden, jeg satte mig for at lære det. Træningen gik i gang og jeg synes stadig, at det er helt fantastisk.

Jeg har indledt et kærlighedsforhold til Hans pik, til DT, til … at Han tager mig, at jeg er helt åben for Ham.
Alene at tænke på det nu, hvor jeg skriver dette, giver små påmindelser om, at jeg er fuldkommen vild med det.

Jeg kan blive ved i meget, meget lang tid. Kan ikke stoppe, når vi er i gang. Jeg ønsker inderligt, at vi bare bliver ved, at Han holder til det. DT er en genvej til subspace, til at slippe alle barrierer, alle hæmninger. DT får mig til at flyde og bare være.

Deep Throat er kommet for at blive – også mellem os.

Libido

“At vække dit libido er som at purre en bjørn fra sin vintersøvn.”

Dét sagde Han faktisk.

Jeg sidder her, aftenen efter fantastisk sex, og har LYST. Ærgrer mig lidt over, at børnene er hjemme. Hvis vi havde været alene, havde jeg haft Hans lem mellem mine læber nu.

Hvordan føles det at længes og være ved at sprænges?
Som afhængighed. Som en nødvendighed. Som utålmodighed. Som LYST.
Sitrende, dirrende. Næsten skælvende.

Han skal røre ved mig. Nu. Snart.
Han skal tage mig og lade mig svømme. Drukne.

Give slip.

Jeg er Hans lærred.

“Du er min.”
Hans hånd om min nakke og den anden på min lænd. “Du er min kvinde.”
Hans bløde, dybe stemme kærtegner den tynde hud under øreflippen med små pust.

Det har været en lang rejse. En lang, lang, lang rejse.

Jeg er i Hans favn. Han holder om mig. Fast. Friere. Forførende.

Jeg er Hans lærred.


… ville du så skifte ham ud?

Hvor længe ville du trives med at sidde dårligt i din bedste stol?

Gi’r den dig plads til at gøre det, du gerne vil?
Står den rigtigt i forhold til det, du gerne vil se?
Støtter den alle de rigtige steder?
Er der et læn at hvile armen på … i den rigtige højde?
Har lænestolen den rigtige højde?

Får du den fodskammel, du altid har drømt om?
Kan du lide farven og følelsen af betrækket?
Glæder du dig til at komme hjem og krybe ind i – og hvile i din lænestol?

Hvor længe ville du trives med at sidde dårligt i din bedste stol?

Man har et valg.

Og nogle gange skal man tænke på, hvad man har – og glæde sig.

Romaner …

Faktisk føler jeg mig som Verdens Heldigste Kvinde.

Jeg har lige læst en bog, en helt almindelig krimi-roman. Som blandt meget andet indeholdt en beskrivelse af to sårede mennesker, som langsomt får tillid til hinanden. Nok til på et tidspunkt at gå i seng med hinanden. En helt almindelig krimi-roman.

Beskrivelsen af, hvordan disse to sårede mennesker falder til ro i hinandens kroppe. Hvordan de føler sig trygge og at de er kommet hjem.

Engang ville jeg have læst det med tanken: “Åh ja, det må være dejligt. Det var vel sådan, det skulle være. Kan da også godt huske et par gange, det er sket. Men … det er jo bare nyforelskelsen. Når nyforelskelsen lægger sig, er det jo den stille kærlighed i hverdagen – som tager over. Hverdagen fjerner nogle illusioner og så bliver det mere et arbejdsfællesskab.”

Sådan ville jeg have tænkt for 12 år siden.

Nu ved jeg, at:

Sådan skal det føles. Det er sådan, det er.
Sådan, det stadig er. Efter 10 år.

Jeg er Verdens Heldigste Kvinde.

… når jeg er kommet for langt væk. For langt ind i alle mulige og tidskrævende gøremål, som ligger udenfor rummet mellem os.

Ikke at Han forhindrer mig i noget. Tværtimod. Han opfordrer, bakker op, støtter, hjælper og ikke mindst: Lytter.
Jeg har aldrig kendt en mand, som i den grad kan lytte … som Han kan. Tidligt i vores relation var det den fælles udvikling af tanker og ideer, som fængede. Han udholder mine tvivl, mine tanker, mine spekulationer og mit engagement. Det kan ikke altid være så let, som Han får det til at se ud.

Og på en eller anden måde får jeg viklet mig ind i mit hovede. I mine tanker, kalender, uopsættelige gøremål.
Så glemmer jeg kroppen. Glemmer lidenskaben mellem Ham og mig – fordi passionen kommer til udtryk i mine projekter i dagligdagen. Dem er der mange af.

Det får lov at vare et stykke tid, før Han kaster sin lasso.
Stille og roligt trækker Han linen ind.

Jeg vender uvægerligt tilbage. I min krop. Til Ham. For os.

Når Han rydder op i køkkenet og laver dejlig aftensmad til mig og familien.
Når Han lægger sit hoved på mit lår for at slappe af og erklærer, at Han ønsker sig en hovedpude med samme form og fasthed.
Når Han henter et glas vand til mig.
Når Han lytter til min endeløse “læssen af” om alt, hvad der engagerer, berører og udfordrer mig.
Når Han er mit spejl.
Når Han står ved min side.
Når Han er min sparringspartner.

Når jeg glæder mig til at komme hjem.
Når jeg savner Ham, mens Han arbejder eller deltager i sin store interesse.
Når jeg smiler, fordi jeg hører Hans stemme.
Når jeg skifter Hans sengetøj, fordi jeg ved, Han glædes.
Når jeg mærker Hans varme hånd om min nakke.

Når vi elsker.
Når vi tænder på hinanden.
Når vi griber hinandens hænder.
Når vi ved, at vi er stærke(re) sammen.
Når vi giver os hen til hinanden.

Når jeg skriver og publicerer sådan et indlæg her, selvom jeg selv synes, det er lidt for meget.

Tænkte jeg det ikke nok.
Han havde ret.
Igen.

Han har igennem et stykke tid eksperimenteret med min klitoris.
(Se tegning og beskrivelse på Wikipedia her.)

Hans påstand er, at den i virkeligheden er en lille penis og at den derfor kan behandles som en sådan.

Jeg mærker godt, hvad Han mener. Helt nye følelser og fornemmelser har i den senere tid – især i nat – sitret gennem min krop.

I begyndelsen skulle jeg lige lære følelsen at kende. Lokalisere den, “kigge” lidt på den, gå ind i den og undersøge den indefra. Og så lade den fylde. Sådan har det fungeret hver gang, vi har prøvet noget nyt. Også da Han ville lære mig våde orgasmer.

Nu fandt jeg en norsk artikel om emnet. I hvert fald handler artiklen om, at klitoris er meget større end hidtil antaget. Læs artiklen her.

Det ser ud til, at Han har ret.

Igen.

Jeg må dele dette blogindlæg fra “A View from the Top”.

Just Let Me Dance You, Give Yourself Over.

Wow.
Jeg har altid tænkt, at netop dans er topmålet af et D/s forhold.
Det må være derfor, det føles så naturligt for mig.

Han ønskede at blive smurt ind i olie over hele kroppen.

Jeg tændte stearinlysene om sengen, mens Han var i bad, stillede olien frem og satte mig til at vente.

Varmede olien mellem hænderne, før jeg lod hænderne glide varmt og fast hen over huden. Masserede Ham langsomt.
Mere olie. Flere varme strøg. Massage. Over hele kroppen og ansigtet.

Varmt og kærligt.

Så kom jeg i tanke om, at læderbæltet lå under madrassen.

Strøgene blev lidt mere faste og langsomt begyndt jeg at klappe Hans baller.

Han løftede hovedet en smule, stivnede lidt i skuldrene, overvejede.
Besluttede så, at det var i orden at lade mig lege lidt og lagde sig til rette igen.

Mine små klap blev til lette smæk.
Og lidt mere fast.

Og så i bølger.

Han rømmede sig en enkelt gang, men lå ellers stille.

“Jeg forstår, at det må være interessant for dig at finde ud af, hvordan det er”, sagde Han.

Jeg lod ordene synke ind. Tyggede lidt på dem. Var det sådan, det var? Var det derfor, jeg gjorde det?

Jeg kunne lide det, det var jeg ikke i tvivl om. Men var det, fordi jeg kunne lide at være dominant i forhold til Ham? Hmm …

Hånden ledte under madrassen og fandt læderbæltet. Jeg viklede det en gang rundt om hånden og lod det falde blidt på Hans baller. Lysten til at lade Ham mærke det endnu mere, var næsten uimodståelig.

Var det for at forstå følelsen af at være dominant? Hmm …

Bæltet faldt lidt hårdere på ballerne, først den ene så den anden. Hånden fandt en rytme og stille og roligt fandt bølgerne vej også på denne måde.

Og det gik op for mig, at jeg nød det – men det var ikke dominansen, jeg nød.
Det var spændingen i min krop. Spændingen, som var der, fordi jeg var på forbudt område. Fordi jeg glædede mig til, at Han ville få nok. At Han stoppede mig. Med sin dominans. Jeg drillede Ham og ville blive ved, til Han tog styringen. Mærkede, hvordan det boblede i maven af lyst og drillesyge.

Som at prikke til Ham, til Han endelig får nok og (over)tager magten igen.

Så nej. Det var ikke omvendte roller mellem os. Tværtimod.

Den anden hånd

Når vi elsker, når Han gør mig til sin, når Han mærker min krop, ælter, smækker, kysser, kærtegner, fastholder og når Han sætter sin vilje igennem, er dét, ved siden af alt det Han gør bevidst og fast …

… den anden hånd, som virkelig taler.

Den anden hånd, som Han måske ikke er så bevidst om, som viser mig, at Han mener, hvad Han gør, at Hans vilje er i fuldstændig harmoni med den følelse, Han har.

At det ikke er noget, Han leger eller en rolle, Han spiller.

At Han vil dét. Vil mig. Gøre mig til sin kvinde.

Når den anden hånd ligger fast, varmt og roligt på min lænd eller rundet om det øverste af en balle, som bliver varmet.

Når den anden hånd har grebet om min nakke og hviler dér med et fast greb, mens Han gør mig til sin.

Den anden hånd fortæller og forstærker den virkelige historie. Den virkelige forførelse. Den virkelige vilje og følelse.

- smelt -

“When a man begins a Taken In Hand relationship, he often has many questions. How to begin; how to think about taking charge of his wife; what his attitude should be. As a man in the happy position of being in a Taken In Hand marriage with a few years under my belt, here is some advice for men just beginning:”

Tvivlen opstår, fordi mændene i vores generation er opdraget til noget andet end et Taken in Hand-forhold.

Det er “politisk ukorrekt” at antage, at mænd og kvinder er forskellige. Det er også “politisk ukorrekt” for en kvinde at give udtryk for, at hun ønsker en mand, som kan (for)føre hende. Hvis man nu virkelig ønsker et forhold, hvor manden forfører og fører og kvinden giver sig hen til manden, rummer artiklen flere gode forslag – særligt denne perle:

“1. Assuming your wife wants a Taken In Hand relationship, imagine that your wife were happily obeying you, What would you be doing then, if she had already accepted your control? Then do that now, even before the relationship has fully developed. What you are imagining is what could be, and your optimism brings about your vision. By assuming you are in control, you bring about the assumption of control.”

Dette er det vigtigste råd overhovedet i hele artiklen. Det gælder såvel det parforhold, man kunne drømme om at have som et hvilket som helst andet mål, man kunne sætte sig her i livet. Lad din adfærd bære præg af, at du allerede har nået målet, så kommer målet til dig.

Der er mange flere menneskevarme, respektfulde og anvendelige råd i artiklen. Læs resten af den her: Advice for husbands beginning to take charge in their marriage

Underkastelse?

Jeg betragter ikke mig selv som slavinde og jeg har ikke en bydende, indre trang til at underkaste mig – blot for underkastelsens skyld. Underkastelse har for mig nok mere at gøre med hengivelse og dyb følelse af samhørighed/kærlighed, end det har med underkastelse at gøre.

Og måske er det blot en fortolkning af ord?
Jeg ved det ikke.

Jeg har heller ingen intentioner om at dømme nogen, hverken mennesker eller begreber.

Men jeg tænker over, hvad det betyder, det her “slavinde”-begreb og “underkastelse”. Ordene i sig selv møder modstand i mig og jeg føler instinktivt, at det ikke er dér, jeg er.

Men –

Jeg giver mig hen til netop den Mand, som jeg elsker mere, end jeg nogensinde har elsket nogen før.

Jeg kan længes så meget efter Hans blik, Hans varme hånd, Hans faste kærtegn, at jeg stiller mig foran Ham og fortæller Ham, at jeg trænger til at mærke min Mand.

Jeg tager stadig mange billeder af Ham, fordi jeg ikke kan lade være. Fordi jeg må holde fast i netop dét øjeblik, hvor Han så netop sådan ud.

Jeg har erkendt, at jeg for første gang i mit liv føler mig afhængig af et andet menneske. Det er meget store ord for mig.

Jeg føler dyb glæde, når Han lægger sin hånd om min nakke.

Jeg sitrer, når jeg hører Hans dybe, bløde stemme tæt ved mit øre.

Jeg falder fuldkommen til ro, når Han stryger mig over ryggen.

Jeg glæder mig over at bringe Ham kaffe, fordi jeg ved, at Han værdsætter det og glædes.

Hans lyst er min nydelse. Og omvendt.

Og det er altsammen, fordi jeg elsker Ham og føler mig tryg sammen med Ham. Fordi jeg ved, at Han elsker mig – som jeg elsker Ham. Fordi jeg hviler i bevidstheden om, at vi hører sammen.

Fordi det er Ham … sammen med mig.

“Slavinde”?
“Underkastelse”?

Naarj … men grænsen er vist blevet mere uhåndgribelig, mindre tydelig. Jeg tror bare, at jeg vil nøjes med at kalde det kærlighed. For nu.

Uden tøj i 2 uger

Hurra!

Ganske tro vores sædvane har vi i går besluttet, at vi i morgen rejser sydpå til den skønneste plet på jorden.
Den plet, hvor vi kan være uden tøj i 2 uger og opleve den frihed, som ligger i at være uden bånd, uden tøj, uden ydre kendetegn på status.

Den plet, hvor vi har søgt hen de sidste mange år … fordi vi på det sted når at mærke os selv igen. Hele kroppen.
Krop og psyke hænger sammen.

Åh, det bliver så dejligt, at alene tanken kan holde os vågne nok til at køre hele strækningen i ét hug. Det tager omkring 20 timer og vi har gjort det hver gang. Når først beslutningen er taget, kan det ikke gå hurtigt nok.

Bloggen vil derfor være lidt tavs de næste 2 uger – måske. Der *er* jo også internet dér og hvem ved: Måske vi kigger ind alligevel.

Hav en rigtig god sommer.
Nyd den og brug den til at tanke op til de mørkere dage, som følger.
På glædeligt gensyn.

Older Posts »