En erotisk dagbog.

Denne blog er en erotisk dagbog. Bloggen indeholder også nøgenbilleder.
Jeg skriver om sex og parforhold. Læser du videre, har du selv valgt det…

Hvis din mand var en lænestol …

… ville du så skifte ham ud?

Hvor længe ville du trives med at sidde dårligt i din bedste stol?

Gi’r den dig plads til at gøre det, du gerne vil?
Står den rigtigt i forhold til det, du gerne vil se?
Støtter den alle de rigtige steder?
Er der et læn at hvile armen på … i den rigtige højde?
Har lænestolen den rigtige højde?

Får du den fodskammel, du altid har drømt om?
Kan du lide farven og følelsen af betrækket?
Glæder du dig til at komme hjem og krybe ind i – og hvile i din lænestol?

Hvor længe ville du trives med at sidde dårligt i din bedste stol?

Man har et valg.

Og nogle gange skal man tænke på, hvad man har – og glæde sig.

Romaner …

Faktisk føler jeg mig som Verdens Heldigste Kvinde.

Jeg har lige læst en bog, en helt almindelig krimi-roman. Som blandt meget andet indeholdt en beskrivelse af to sårede mennesker, som langsomt får tillid til hinanden. Nok til på et tidspunkt at gå i seng med hinanden. En helt almindelig krimi-roman.

Beskrivelsen af, hvordan disse to sårede mennesker falder til ro i hinandens kroppe. Hvordan de føler sig trygge og at de er kommet hjem.

Engang ville jeg have læst det med tanken: “Åh ja, det må være dejligt. Det var vel sådan, det skulle være. Kan da også godt huske et par gange, det er sket. Men … det er jo bare nyforelskelsen. Når nyforelskelsen lægger sig, er det jo den stille kærlighed i hverdagen – som tager over. Hverdagen fjerner nogle illusioner og så bliver det mere et arbejdsfællesskab.”

Sådan ville jeg have tænkt for 12 år siden.

…

Nu ved jeg, at:

Sådan skal det føles. Det er sådan, det er.
Sådan, det stadig er. Efter 10 år.

Jeg er Verdens Heldigste Kvinde.

Og han kaster sin lasso …

… når jeg er kommet for langt væk. For langt ind i alle mulige og tidskrævende gøremål, som ligger udenfor rummet mellem os.

Ikke at Han forhindrer mig i noget. Tværtimod. Han opfordrer, bakker op, støtter, hjælper og ikke mindst: Lytter.
Jeg har aldrig kendt en mand, som i den grad kan lytte … som Han kan. Tidligt i vores relation var det den fælles udvikling af tanker og ideer, som fængede. Han udholder mine tvivl, mine tanker, mine spekulationer og mit engagement. Det kan ikke altid være så let, som Han får det til at se ud.

Og på en eller anden måde får jeg viklet mig ind i mit hovede. I mine tanker, kalender, uopsættelige gøremål.
Så glemmer jeg kroppen. Glemmer lidenskaben mellem Ham og mig – fordi passionen kommer til udtryk i mine projekter i dagligdagen. Dem er der mange af.

Det får lov at vare et stykke tid, før Han kaster sin lasso.
Stille og roligt trækker Han linen ind.

Jeg vender uvægerligt tilbage. I min krop. Til Ham. For os.

Kærlighed er vist …

Når Han rydder op i køkkenet og laver dejlig aftensmad til mig og familien.
Når Han lægger sit hoved på mit lår for at slappe af og erklærer, at Han ønsker sig en hovedpude med samme form og fasthed.
Når Han henter et glas vand til mig.
Når Han lytter til min endeløse “læssen af” om alt, hvad der engagerer, berører og udfordrer mig.
Når Han er mit spejl.
Når Han står ved min side.
Når Han er min sparringspartner.

Når jeg glæder mig til at komme hjem.
Når jeg savner Ham, mens Han arbejder eller deltager i sin store interesse.
Når jeg smiler, fordi jeg hører Hans stemme.
Når jeg skifter Hans sengetøj, fordi jeg ved, Han glædes.
Når jeg mærker Hans varme hånd om min nakke.

Når vi elsker.
Når vi tænder på hinanden.
Når vi griber hinandens hænder.
Når vi ved, at vi er stærke(re) sammen.
Når vi giver os hen til hinanden.

Når jeg skriver og publicerer sådan et indlæg her, selvom jeg selv synes, det er lidt for meget.

Alle orgasmer er klitoris-orgasmer.

Tænkte jeg det ikke nok.
Han havde ret.
Igen.

Han har igennem et stykke tid eksperimenteret med min klitoris.
(Se tegning og beskrivelse på Wikipedia her.)

Hans påstand er, at den i virkeligheden er en lille penis og at den derfor kan behandles som en sådan.

Jeg mærker godt, hvad Han mener. Helt nye følelser og fornemmelser har i den senere tid – især i nat – sitret gennem min krop.

I begyndelsen skulle jeg lige lære følelsen at kende. Lokalisere den, “kigge” lidt på den, gå ind i den og undersøge den indefra. Og så lade den fylde. Sådan har det fungeret hver gang, vi har prøvet noget nyt. Også da Han ville lære mig våde orgasmer.

Nu fandt jeg en norsk artikel om emnet. I hvert fald handler artiklen om, at klitoris er meget større end hidtil antaget. Læs artiklen her.

Det ser ud til, at Han har ret.

Igen.

Just Let Me Dance You, Give Yourself Over

Jeg må dele dette blogindlæg fra “A View from the Top”.

Just Let Me Dance You, Give Yourself Over.

Wow.
Jeg har altid tænkt, at netop dans er topmålet af et D/s forhold.
Det må være derfor, det føles så naturligt for mig.

Omvendte roller i D/s?

Han ønskede at blive smurt ind i olie over hele kroppen.

Jeg tændte stearinlysene om sengen, mens Han var i bad, stillede olien frem og satte mig til at vente.

Varmede olien mellem hænderne, før jeg lod hænderne glide varmt og fast hen over huden. Masserede Ham langsomt.
Mere olie. Flere varme strøg. Massage. Over hele kroppen og ansigtet.

Varmt og kærligt.

Så kom jeg i tanke om, at læderbæltet lå under madrassen.

Strøgene blev lidt mere faste og langsomt begyndt jeg at klappe Hans baller.

Han løftede hovedet en smule, stivnede lidt i skuldrene, overvejede.
Besluttede så, at det var i orden at lade mig lege lidt og lagde sig til rette igen.

Mine små klap blev til lette smæk.
Og lidt mere fast.

Og så i bølger.

Han rømmede sig en enkelt gang, men lå ellers stille.

“Jeg forstår, at det må være interessant for dig at finde ud af, hvordan det er”, sagde Han.

Jeg lod ordene synke ind. Tyggede lidt på dem. Var det sådan, det var? Var det derfor, jeg gjorde det?

Jeg kunne lide det, det var jeg ikke i tvivl om. Men var det, fordi jeg kunne lide at være dominant i forhold til Ham? Hmm …

Hånden ledte under madrassen og fandt læderbæltet. Jeg viklede det en gang rundt om hånden og lod det falde blidt på Hans baller. Lysten til at lade Ham mærke det endnu mere, var næsten uimodståelig.

Var det for at forstå følelsen af at være dominant? Hmm …

Bæltet faldt lidt hårdere på ballerne, først den ene så den anden. Hånden fandt en rytme og stille og roligt fandt bølgerne vej også på denne måde.

Og det gik op for mig, at jeg nød det – men det var ikke dominansen, jeg nød.
Det var spændingen i min krop. Spændingen, som var der, fordi jeg var på forbudt område. Fordi jeg glædede mig til, at Han ville få nok. At Han stoppede mig. Med sin dominans. Jeg drillede Ham og ville blive ved, til Han tog styringen. Mærkede, hvordan det boblede i maven af lyst og drillesyge.

Som at prikke til Ham, til Han endelig får nok og (over)tager magten igen.

Så nej. Det var ikke omvendte roller mellem os. Tværtimod.

Den anden hånd

Når vi elsker, når Han gør mig til sin, når Han mærker min krop, ælter, smækker, kysser, kærtegner, fastholder og når Han sætter sin vilje igennem, er dét, ved siden af alt det Han gør bevidst og fast …

… den anden hånd, som virkelig taler.

Den anden hånd, som Han måske ikke er så bevidst om, som viser mig, at Han mener, hvad Han gør, at Hans vilje er i fuldstændig harmoni med den følelse, Han har.

At det ikke er noget, Han leger eller en rolle, Han spiller.

At Han vil dét. Vil mig. Gøre mig til sin kvinde.

Når den anden hånd ligger fast, varmt og roligt på min lænd eller rundet om det øverste af en balle, som bliver varmet.

Når den anden hånd har grebet om min nakke og hviler dér med et fast greb, mens Han gør mig til sin.

Den anden hånd fortæller og forstærker den virkelige historie. Den virkelige forførelse. Den virkelige vilje og følelse.

- smelt -

Advice for husbands beginning to take charge in their marriage.

“When a man begins a Taken In Hand relationship, he often has many questions. How to begin; how to think about taking charge of his wife; what his attitude should be. As a man in the happy position of being in a Taken In Hand marriage with a few years under my belt, here is some advice for men just beginning:”

Tvivlen opstår, fordi mændene i vores generation er opdraget til noget andet end et Taken in Hand-forhold.

Det er “politisk ukorrekt” at antage, at mænd og kvinder er forskellige. Det er også “politisk ukorrekt” for en kvinde at give udtryk for, at hun ønsker en mand, som kan (for)føre hende. Hvis man nu virkelig ønsker et forhold, hvor manden forfører og fører og kvinden giver sig hen til manden, rummer artiklen flere gode forslag – særligt denne perle:

“1. Assuming your wife wants a Taken In Hand relationship, imagine that your wife were happily obeying you, What would you be doing then, if she had already accepted your control? Then do that now, even before the relationship has fully developed. What you are imagining is what could be, and your optimism brings about your vision. By assuming you are in control, you bring about the assumption of control.”

Dette er det vigtigste råd overhovedet i hele artiklen. Det gælder såvel det parforhold, man kunne drømme om at have som et hvilket som helst andet mål, man kunne sætte sig her i livet. Lad din adfærd bære præg af, at du allerede har nået målet, så kommer målet til dig.

Der er mange flere menneskevarme, respektfulde og anvendelige råd i artiklen. Læs resten af den her: Advice for husbands beginning to take charge in their marriage

Underkastelse?

Jeg betragter ikke mig selv som slavinde og jeg har ikke en bydende, indre trang til at underkaste mig – blot for underkastelsens skyld. Underkastelse har for mig nok mere at gøre med hengivelse og dyb følelse af samhørighed/kærlighed, end det har med underkastelse at gøre.

Og måske er det blot en fortolkning af ord?
Jeg ved det ikke.

Jeg har heller ingen intentioner om at dømme nogen, hverken mennesker eller begreber.

Men jeg tænker over, hvad det betyder, det her “slavinde”-begreb og “underkastelse”. Ordene i sig selv møder modstand i mig og jeg føler instinktivt, at det ikke er dér, jeg er.

Men –

Jeg giver mig hen til netop den Mand, som jeg elsker mere, end jeg nogensinde har elsket nogen før.

Jeg kan længes så meget efter Hans blik, Hans varme hånd, Hans faste kærtegn, at jeg stiller mig foran Ham og fortæller Ham, at jeg trænger til at mærke min Mand.

Jeg tager stadig mange billeder af Ham, fordi jeg ikke kan lade være. Fordi jeg må holde fast i netop dét øjeblik, hvor Han så netop sådan ud.

Jeg har erkendt, at jeg for første gang i mit liv føler mig afhængig af et andet menneske. Det er meget store ord for mig.

Jeg føler dyb glæde, når Han lægger sin hånd om min nakke.

Jeg sitrer, når jeg hører Hans dybe, bløde stemme tæt ved mit øre.

Jeg falder fuldkommen til ro, når Han stryger mig over ryggen.

Jeg glæder mig over at bringe Ham kaffe, fordi jeg ved, at Han værdsætter det og glædes.

Hans lyst er min nydelse. Og omvendt.

Og det er altsammen, fordi jeg elsker Ham og føler mig tryg sammen med Ham. Fordi jeg ved, at Han elsker mig – som jeg elsker Ham. Fordi jeg hviler i bevidstheden om, at vi hører sammen.

Fordi det er Ham … sammen med mig.

…

“Slavinde”?
“Underkastelse”?

Naarj … men grænsen er vist blevet mere uhåndgribelig, mindre tydelig. Jeg tror bare, at jeg vil nøjes med at kalde det kærlighed. For nu.

Uden tøj i 2 uger

Hurra!

Ganske tro vores sædvane har vi i går besluttet, at vi i morgen rejser sydpå til den skønneste plet på jorden.
Den plet, hvor vi kan være uden tøj i 2 uger og opleve den frihed, som ligger i at være uden bånd, uden tøj, uden ydre kendetegn på status.

Den plet, hvor vi har søgt hen de sidste mange år … fordi vi på det sted når at mærke os selv igen. Hele kroppen.
Krop og psyke hænger sammen.

Åh, det bliver så dejligt, at alene tanken kan holde os vågne nok til at køre hele strækningen i ét hug. Det tager omkring 20 timer og vi har gjort det hver gang. Når først beslutningen er taget, kan det ikke gå hurtigt nok.

Bloggen vil derfor være lidt tavs de næste 2 uger – måske. Der *er* jo også internet dér og hvem ved: Måske vi kigger ind alligevel.

Hav en rigtig god sommer.
Nyd den og brug den til at tanke op til de mørkere dage, som følger.
På glædeligt gensyn.

What women want!

Det måtte jo komme.

Et stort smil fra mig med anerkendelse til journalisten, som har skrevet den artikel, som har fået mig til at skrive dagens indlæg.

Som efter min mening har fuldkommen ret i, hvad det er, vi kvinder vil ha’.

Måske er det dét, mændene er ved at finde ud af. Eller også kommer det med alderen hos de mænd, som vælger at stå ved maskuliniteten.

Klik her for at læse artiklen om, hvad kvinder drømmer om.

Fik jeg sagt, at jeg har sådan en Mand?
Og jeg har elsket Ham intenst, siden jeg mødte Ham for længe siden.
Jeg kan ikke andet end at føle mig nyforelsket, selv efter mere end 10 år, når Han lægger sin hånd fast om min nakke og med sin dybe, rolige stemme tæt ved mit øre fortæller mig, at jeg er smuk. At Han er stolt af sin kvinde.

Cues

“Min kvinde skal være tilgængelig og til rådighed, når jeg ønsker hende ved min side”, sagde Han stilfærdigt men med ro og fasthed i stemmen efter morgenkaffen. Det lød lidt mere højtideligt end den måde, vi normalt snakker sammen på. En velforberedt sætning, der udsprang af en længere indre dialog.

Ups!

I går aftes var jeg hyggeligt optaget af et nyt spil, den yngste havde vist mig på nettet. Min sengetid blev vist en time senere end Hans. Skulle jeg have vidst, at Han ønskede mig hos sig? Det er jo det, jeg gerne vil kunne mærke hele tiden … at Han ønsker. Det er jo det, jeg helst vil være: Til rådighed og tilgængelig for Ham. Med krop og sind og nøgenhed og alle sanser til stede. Mærke Hans begær. Mærke Hans vilje til at gribe mig, gribe om mig, holde mig fast … og tage mig, som Han ønsker. Tage mig så jeg kan mærke ham. Tage mig så jeg kan mærke mine drifter, min … liderlighed. Tage mig så jeg både kan mærke og slippe mig selv.

Det er ikke altid, Han ønsker det. Til tider for travl, for træt, for tranceramt af en eller anden ting, Han arbejder med. Da føjer jeg mig jo også og stiller ingen krav. Da ønsker jeg jo blot, at Han var … well, lidt til rådighed for mig til gengæld for min tilgængelighed!

Hvis jeg vælger at tro, at Han altid ønsker mig til sin rådighed, bliver der et lille tab, når jeg mærker, at det ikke er sådan. Hvis jeg tager udgangspunkt i, at Han kun ønsker det, når Han siger det højt eller målrettet forfører mig, bliver der mange flere små tab. Måske et stort. Jeg lever bedst med den første model: At Han altid ønsker mig hos sig.

Måske ville det være godt at have nogle ‘cues’. Eller måske skulle Han sige det liiidt højere. Det skal bare ikke være befalinger. Jeg skal ikke lystre. Vi er sammen, fordi vi vælger det. Underkastelse er resultatet af kærlighed og en proces i sindet, ikke i selvværdet. Det er ikke et rollespil eller en teaterforestilling med indøvede replikker, der lyder godt men ikke er ægte. Underkastelse ligger i lystcenteret.

Han har indført engelske lakridspiber her i huset. Jeg elsker god lakrids og de her lakridsbørger er så lange som min hånd, tykke og faste. Lidt suggestive måske endda. Han køber dem, Han bestyrer dem og Han giver mig en, når Han synes, det er passende. “Hvor meget god sex kan man få for en pibe”, spurgte han forleden med påtaget plathed. “Det er jo ikke nogen byttehandel”, svarede jeg uden helt at kunne lyde lettere indigneret. Det er kun i mine allerinderste fantasier, jeg kan leve med at se mig selv som skøge.

“Sådan skal du ikke tænke på det”, sagde han i dag. “Tænk på det som et offer, jeg bringer til min gudinde for at få hendes velvillige opmærksomhed. Det gør man i mange kulturer.”

Han gav mig faktisk en lakridspibe i går aftes.

Subspace

Kæreste …

Tænk, at jeg efter 10 år stadig tænker på Ham som min Kæreste.
Tænk, at jeg efter 10 år stadig glæder mig, til vi er sammen igen.

Glæder mig til lyden af Hans stemme, følelsen af Hans arme, som holder mig fast.

Tænk, at jeg mødte og lykkedes med at holde fast i … kærligheden.

Jeg er taknemmelig.

Kvinder og pornofilm

Tøseliv har skrevet et indlæg om pornofilm og kvinder. Læs det her: Tøselivs artikel om pornofilm og kvinder.

Blogindlægget handler om, at ”kvinder ikke kan lide pornofilm” – og tøseliv skriver, at så er hun anderledes end de fleste kvinder. En del kvindelige bloggere (inklusive mig selv) erklærer sig enige …

Mmmmm … mon vi kvinder, som i forvejen er erotiske bloggere, er repræsentative for den almindelige, danske – og kvindelige – befolkning?

Måske.

Jeg er også tilhænger af pornofilm. Og de må gerne være rå. Faktisk skal de helst være rå. Når jeg ser pornofilm, er det fordi, jeg er tændt og ønsker at blive stimuleret med visuelle og auditive indtryk. En historie – opdigtet for at give pornofilmen et skær af … ja, hvad? – virker i bedste fald overflødig og i værste fald latterlig. Mangel på intelligens kan hurtigt virke modsat, nærmest frastødende.

The Training of O er nogle af de bedste, synes jeg.

Historien er autentisk og de bedste af dem afslører intelligens, empati og opfindsomhed. Det psykiske spil tænder mig mere end noget andet.

Amber Rayne og Dylan er nogle af de mest autentiske i The Training of O.
Begge meget smukke kvinder med slanke, lidt drengede kroppe. Dylans historie kender jeg endnu ikke så godt (det er noget med vrede), men jeg har set hele serien med optagelserne af Ambers træning – og jeg var passende imponeret over Masteren. Og over Ambers vilje til at lære/udvikle sig.

Jeg så Ambers film, fordi jeg var tændt, nysgerrig og … nå ja, i det der modus. Forventningerne var ikke specielt formulerede eller bevidste – men da jeg havde fordybet mig i alle filmene, havde jeg til min egen store overraskelse både lært noget og fået respekt for Masteren. Han leverede et mesterstykke i både psykologi, empati, opfindsomhed, opmærksomhed og nærvær. Vidste lige præcis, hvad der skulle til for Amber for at få hende videre i processen. Læste hende som en åben bog og så lige igennem både hendes selvbedrag og egne ønsker om at få noget til at være mere, end det var.

Jeg var faktisk imponeret.

…

Jeg kan godt lide at se pornofilm. Mon jeg og de øvrige, kvindelige erotik-bloggere er så meget anderledes end resten af den kvindelige befolkning? Et eller andet sted … tror jeg det ikke. Vi står bare ved det.

Pavlov og vibrationer

Næsten en hel lørdag – for os selv. Og når nu noget af dagen også skulle bruges på at forkæle os selv med en tur i byen og frokost på vores yndlings-café, måtte flere ting ske på én gang for at nå det hele.

Resolut monterede Manden den fjernbetjente vibrator i mit skød under trusserne og så afsted til caféen.

Dejlig frokost og småsnak – især om parret ved nabobordet. Det var ret tydeligt, at de lige havde mødt hinanden og ud fra snakken at dømme, var det sket via et site eller en chat. De talte om at have ledt efter hinanden på forskellige sites og med de få oplysninger, som de havde – og nu var det lykkedes. Hun havde smukt, krøllet hår, en sten i næsefløjen og han var klædt stiligt og afslappet. Han lød som en rigtig københavner, du ved, sådan en, som ikke kan udholde stilhed i konversationen. Han havde travlt med at fylde hullerne med ligegyldigheder og hun blev mere og mere stille. De så nu meget forelskede ud alligevel, som de sad dér. Ind i mellem udvekslede Manden og jeg indforståede blikke og en enkelt gang måtte jeg dreje hovedet for at skjule en undertrykt latter. De var søde. Og de mindede os om, hvordan det også kan være.

Med jævne mellemrum brugte Han fjernbetjeningen, så vibrationerne i mit skød bredte sig som ildninger og farvede kinderne i en let rødmen. Jeg holdt godt fast i mig selv for ikke at udstøde en overrasket lyd, når det pludselig gik igang – og for ikke at grine alt for højt, når jeg så Hans blik og skæve smil.

Så skulle Han udenfor for at ryge. Jeg blev siddende i caféen for at læse overskrifterne i avisen. Han tændte vibratoren med fjernbetjeningen, idet han gik udenfor – men efterhånden, som Han fjernede sig fra mig, fadede vibrationerne ud.
Jeg satte mig godt til rette med avisen og fordybede mig i den.

Pludselig startede vibrationerne igen, jeg så op og dér var Manden retur på sin plads igen. Vi talte lidt om, at rækkevidden sandsynligvis var begrænset – for den havde været tændt hele tiden. Straks besluttede Han, at vibratoren skulle være tændt resten af dagen. Med fjernbetjeningen i Hans lomme betød det, at hver gang jeg var i nærheden af Ham, ville jeg mærke vibrationerne i skødet og hvis jeg fjernede mig for langt væk fra Ham, ville vibrationerne fade ud. Han sagde, at Han kunne lide tanken om, at jeg var nødt til at holde mig tæt ved Ham.

Vi gik en laaang tur i byen efter caféen.

Gad vide, om det med tiden betyder, at jeg – som en anden af Pavlovs hunde – vil mærke vibrationer i skødet selv uden vibrator, når jeg er i nærheden af Ham?

… sådan en Mand.

Sådan en mand …

Ordene er Marie Bergmans. Hendes sang ’En sån man’ har altid talt til mig. Den er et sted på min Playlist.

’En sån man’ …

”Full av äventyr
en sån man
så brinnande och innerlig
så sanslös och så sinnlig
och jag kunde inte gå och inte låta bli
en sån man”

Nu hvor jeg ligger her og intet kan. Nu hvor jeg kun kan bevæge mig ganske kort på mine krykker og uden noget i hænderne – nu mærker jeg Hans hensynsgen. Denne forkætrede størrelse – hensynsgenet – som jeg ofte nok har opfordret Ham til at slippe og ind i mellem har betragtet som en lidt uklædelig del af Hans maskulinitet. Nu mærker jeg hensynsgenet. Nu, hvor jeg har allermest brug for det.

Puden i ryggen. Massagen på den del af min krop, som svigtede og sendte mig på krykker en tid. Skoene forsigtigt trukket på og Hans insisteren på altid at gå under mig på trappen – for hvad nu, hvis jeg faldt.

Al den vidunderlige mad Han laver og serverer. Indkøb og opvask, trøst og kogevask. Han passer på mig og Han passer på os uden brok og uden forsinkelse. Han er der bare – for mig, nu hvor jeg har allermest brug for Ham.

Og her ligger jeg og kan ingenting. Han kan skrive på min ryg, og jeg kan ikke massere ham. Han forguder min skadede krop og jeg kan ikke ligge på knæ for ham. Jeg kan ingenting og Han gør forskellen.

Nu er jeg glad for Hans ’hensynsbetændelse’.

Det er den samme Mand, som trækker tidslerne i vores have op med de bare hænder. Den samme Mand som rydder 100 kvm. badevand for brandmænd – igen med de bare næver – så børnene kan bade. Det er Hans opofrelse, der er så ubesværet nem at ofre sig til. Det er Ham, jeg respekterer så højt, at jeg er Hans.

Han vil gerne have sin første initial præget på min krop. Jeg er ikke glad for permanente mærker og har mange forbehold. Jeg vrider og vender mig og er slet ikke klar. Men egentlig ville jeg være stolt over at bære et symbol på, at jeg har givet mig selv til sådan en Mand, der har givet sig selv til mig.

‘En sån Man’.

Og pludselig siger Han: …

Og pludselig, ud af det blå, siger Han: “Min pik dufter af din hvidløgsånde.”

Ord på kroppen

Kyria er bestemt ikke alene med sin skriftfetish.

Kyrias tanker har inspireret os meget.

På Kyrias anbefaling købte Manden filmen “Pillow Book”, som vi så en lang, dejlig og intens aften.

Manden har skrevet ord på min ryg. Skrifttegn, som fortæller en historie. En historie om os, Hans tanker om os.

Jeg havde gjort mig alle mulige forestillinger lige fra, om det mon kildede for meget, til om det ville være kedeligt at ligge der og vente. Jeg lærte, at jeg glider ind i en meditativ tilstand og at følelsen på ryggen er meget, meget forskellig afhængigt af, hvor Han skriver. Jeg lærte også, at jeg faktisk ikke kan skelne mellem tegnene, mens Han skriver dem og jeg er begge gange blevet overrasket over, hvor meget Han havde skrevet. Det kunne jeg simpelthen ikke mærke.

Måske det giver en følelse af kontrol-tab, som er så svær at opnå. Der foregår “noget” på min ryg – og jeg kan ikke regne ud, hvad det er. Det kilder lidt og mærkes også ind i mellem lidt skarpt. Han skriver med spritpen og får tegnene til at se ud, som om de er påsat med pensel. Så det tager lidt tid for Ham.

Jeg bliver fuldkommen salig. Næsten subspace-agtig tilstand. Det føles lidt tomt, når han er færdig – men synet! Synet … og så det at vide, at jeg bærer Hans ord og Hans historie på ryggen. Jeg føler mig værdsat og ja, elsket, når jeg bærer Hans ord. Første gang satte han to tegn – men her anden gang skrev han en hel historie. Billederne er fra i formiddags.

Tak for inspirationen, Kyria

Og mens skriften tørrer, er der jo mulighed for at lege lidt.

Og det sidste: